Valrhona
Valrhona kommer fra Frankrig, i Rhone dalen. De har på mange måder været pionerere inden for chokolade. De var de første til at starte med Single Origin produktion, vintage chokolade og som de første i verden, succesfulde med en ren 70 % chokolade, den legendariske Guanaja. Chokoladen bruges i dag af konditorer og på nogle af de fineste restauranter.

Valrhona er dedikerede til høj kvalitet og man ny i chokoladens verden er deres Grand Cru chokoladebarer et godt sted at starte. Kakaoen er af højeste kvalitet og fra mange spændende regioner. Valrhona har egen produktion af kakao i bl.a. Venezuela og gør et stort stykke arbejde for at bevare mange de mere sjældne kakaotyper.